Abstract
Abstract in Danish
Da Fukushima-katastrofen ramte Japan i dagene efter d. 11. marts 2011, forbløffede det medier i resten af verden, hvordan de japanske massemedier valgte at dække den meget alvorlige og eskalerende begivenhed. Mens vestlige nyhedsmedier efterspurgte større åbenhed og mere substans i de sparsomme informationer, de japanske myndigheder og TEPCO offentliggjorde, virkede de japanske aviser og det statsejede TV- og radioselskab NHK (Nihon Hōsō Kyōkai) bemærkelsesværdigt tilfredse med blot at citere striber af officielle talsmænd og dele deres tvivlsomme udlægning af situationen som “stabil” og “under kontrol”. Og mens store udenlandske nyhedsnetværk som bl.a. BBC, CNN og NBC viste bekymrende billeder, forhørte sig hos atomskeptiske eksperter og lod deres korrespondenter interviewe borgere, der var personligt berørt og fortvivlede over situationen, fastholdt de japanske medier blot myndighedernes opfordring til at bevare roen uden at give flere detaljer eller udfordre officielle kilder og udlægninger journalistisk. De japanske medier var tydeligt uvillige til at gribe dækningen an på en måde, der ville udfordre myndighedernes kommunikationsstrategi og skabe uro i befolkningen. Dette kapitel vil indkredse, hvilke årsager og faktorer der lå bag deres tilgang – en tilgang, som betød at selv japanerne måtte konsultere enten udenlandske medier eller sociale netværkstjenester for at få mere nuanceret viden om den meget alvorlige atomkatastrofe, der netop udspillede sig i deres eget land.
Da Fukushima-katastrofen ramte Japan i dagene efter d. 11. marts 2011, forbløffede det medier i resten af verden, hvordan de japanske massemedier valgte at dække den meget alvorlige og eskalerende begivenhed. Mens vestlige nyhedsmedier efterspurgte større åbenhed og mere substans i de sparsomme informationer, de japanske myndigheder og TEPCO offentliggjorde, virkede de japanske aviser og det statsejede TV- og radioselskab NHK (Nihon Hōsō Kyōkai) bemærkelsesværdigt tilfredse med blot at citere striber af officielle talsmænd og dele deres tvivlsomme udlægning af situationen som “stabil” og “under kontrol”. Og mens store udenlandske nyhedsnetværk som bl.a. BBC, CNN og NBC viste bekymrende billeder, forhørte sig hos atomskeptiske eksperter og lod deres korrespondenter interviewe borgere, der var personligt berørt og fortvivlede over situationen, fastholdt de japanske medier blot myndighedernes opfordring til at bevare roen uden at give flere detaljer eller udfordre officielle kilder og udlægninger journalistisk. De japanske medier var tydeligt uvillige til at gribe dækningen an på en måde, der ville udfordre myndighedernes kommunikationsstrategi og skabe uro i befolkningen. Dette kapitel vil indkredse, hvilke årsager og faktorer der lå bag deres tilgang – en tilgang, som betød at selv japanerne måtte konsultere enten udenlandske medier eller sociale netværkstjenester for at få mere nuanceret viden om den meget alvorlige atomkatastrofe, der netop udspillede sig i deres eget land.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Japan i bevægelse |
Editors | Jørn Borup, Annette Skovsted Hansen, Anemone Platz |
Publisher | Forlaget Univers |
Pages | 125-143 |
ISBN (Print) | 978-87-91668-50-0 |
Publication status | Accepted/In press - 2016 |
Subject classification (UKÄ)
- Other Social Sciences
Free keywords
- Japan
- Fukushima
- news media
- journalism
- social media