The Reluctant Change Agent: Change, Chance and Choice among Teachers, Educational Change in the City

Popular Abstract in Danish
Med udgangspunkt i et kompetenceudviklingsprojekt for lærere i en svensk kommune
adresserer denne afhandling de stigende krav til forandring og innovation,
der karakteriserer den offentlige sektor generelt. Ved at følge kompetenceudviklingsprojektet
gennem en fire-årig periode sættes projektet i en kontekst af innovation,
globalisering og forandring.
Forfatteren argumenterer, at dele af den nuværende diskurs omkring forandring
inden for uddannelsessektoren er for unuanceret og herved undlader at adressere
nogle af de vigtige aspekter vedr. forandring. Forfatteren har ved at følge nogle af de
75 lærere, der har deltaget i kompetenceudviklingsprojektet, identificeret fire typer
af lærere og disses forhold til forandring. Disse fire typer omfatter forandringsagenten,
reformisten, ildsjælen og den dedikerede lærer. Disse fire typer er efterfølgende
placeret i et forandringsspektrum, hvor deres positioner ift. ovenfra initierede forandringstiltag
og skoleudviklingsområder er skitseret.
Ved at have udarbejdet denne research og denne kategorisering er det muligt for
forfatteren at elaborere og kritisere den allerede foreliggende research omhandlende
forandring af skole og uddannelse. Forfatteren tydeliggør hvorledes ovenfra initierede
forandringstiltag baseres på en fejlagtig formodning om hvorledes forandring
forankres og implementeres. Det er herved muligt for forfatteren at præsentere flere
forklaringer på hvorledes og hvorfor forandring kan møde modstand. Forfatteren
går så vidt at argumentere, at når forandringen manifesterer sig i en fysisk repræsentation
af enkelt individer, som formodes at være forandringskraften, forkastes denne
forandring af bærende udførere af forandringen. Den fysiske manifestation bliver
omdrejningspunktet for de mange faktorer og variabler, der influerer og betinger en
forandringsproces, og for den enkelte lærer er dette ikke nødvendigvis attråværdigt.
Med denne analyse kritiseres forandringsdiskursen og forfatteren argumenterer, at
det er nødvendigt at situere forandringsdiskursen i forhold til innovationsdiskursen,
da begreberne ‘forandring’ og ‘innovation’ anvendes tvetydigt af nogle forskere.
Ligeledes argumenterer forfatteren, at innovation som begreb og diskurs er stigende
i et sådant omfang, at det løbende udvides og nuanceres, og derfor et fænomen, man
som institution skal forholde sig til. Det er dog yderligere forfatterens argument, at
innovationsdebatten vil beriges af at inddrage den indsigt, som de fire lærerkategorier
vedr. forandring, har bibragt. Herved skabes der en erkendelse og forståelse af,
at den metastrukturelle forandring manifesteret i én fysisk repræsentation, ‘forandringsagenten’,
er at skabe en kampplads for forandringsprocessen, som ikke er realistisk,
strategisk klogt eller etisk forsvarligt. Forfatteren argumenterer hermed for en
vedvarende kritisk analyse af de bagvedliggende årsager til forandring og innovation
og kontinuerligt at spørge: hvorfor denne forandring og innovation, for hvem denne
forandring og innovation og hvordan denne forandring og innovation?
Afhandlingen er baseret på flere teoretiske discipliner, innovation, uddannelsessociologi,
organisationssociologi og globaliseringssociologi. Denne tværdisciplinære
tilgang er forårsaget af erkendelsen af, at en kritisk analyse af begreberne forandring
og innovation i konteksten af kompetenceudviklingsprojektet fordrer en tværdisciplinær
tilgang. Forfatteren identificerer anomalier, som ikke umiddelbart lader sig
forklare inden for én tilgang. Der argumenteres løbende i afhandlingen for hvilke
teorier, der kan berige analysen med ny og kritisk indsigt. Metodisk er afhandlingen
kvalitativ, og gennem fire år har forfatteren både observeret, interviewet og skrevet
sammen med de deltagende lærere. Herudover har forfatteren med udgangspunkt i
refleksive tekster samt offentlige tekster tilgængelige på hjemmeside og i foldere foretaget
analyser af de holdninger og begreber, som lærerne udvikler og forholder sig til
gennem projektet.
Med afhandlingen bibringer forfatteren kvalitativ data og heraf udarbejdede kategorier
vedr. forandring til en innovationsdiskurs, der i stigende grad er med til at
sætte dagsordenen for uddannelsespolitik og forandringskrav i flere lande.